Open Water

PADIOpen Water er begynderkurset som giver dig de nødvendige færdigheder, der kræves for at kunne færdes trygt og sikkert under vandet ned til en dybde på max 18 m.

Kurset består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del kan klares på 2 måder; enten med en fysisk manual eller med e-learning.

E-learningen er et slags online kursus, som tager dig sikkert gennem bogen og alle de tests der er undervejs. Eftersom at det er online, er det noget du skal gennemføre inden du påmønstrer båden. Det betyder dog også, at du kan få det hele på plads allerede inden du ankommer til båden, hvorfor du derfor er klar til at hoppe i vandet mere eller mindre med det samme. Du behøver altså ikke at sidde og svede over teorien, mens de andre hygger sig.

Du kan også vælge den fysiske bog. Den kan du naturligvis også læse hjemmefra og så tage teoriprøven når du ankommer, eller du kan vente helt med teori og test til du påmønstrer båden. Hvilken løsning der passer til dig og er mulig, er noget vi aftaler i fællesskab.     

Den praktiske del af undervisningen består af forskellige grundlæggende øvelser, som normalvis laves i en svømmehal. Vi finder til formålet en lille varm lagune, hvor vi kan lave øvelserne stille og roligt. Når den del er gennemført, har man 4 dyk på ‘åbent vand’, inden man kan certificeres Open Water Diver.

Krav:

  • Normalt helbred
  • Kunne svømme 200m og flyde/træde vande i 10 min
  • Min. 15 år (10-14 år PADI Junior Open Water Diver)

Pris 4.000 kr. inkl. lån af materialer, ekskl. certificeringsafgift til PADI (500kr) og e-learning