Dykning

Vores helt store passion er at dykke! Vi elsker det!

Næsten alle de steder vi sejler i Stillehavet er dykningen i absolut verdensklasse og samtidigt kan vi endda ofte nå de gode dykkerspots før eventuelle kommercialle både når frem – hvis der da overhovedet er nogen.

Dykning er derfor et stort omdrejningspunkt ombord. Det er noget vi nyder, prioriterer og noget vi bruger tid på og snakker om.

Det betyder også at dykkerkompressoren vil stå og brumme flere gange om dagen. Vi skiftes til at fylde flasker og til at være ‘dinghy driver’. Alt sammen skal jeg nok lære dig.

Nogle dage dykker vi 3-4 gange, andre dage dykker vi slet ikke. Det kommer an på så mange ting, men én ting er sikkert – når du først har været med ude, bliver du bidt af det!

Men summasummarum er at du skal have lyst til at dykke – og gerne meget. Hvis du ikke har certifikat, kan du tage det ombord.

Hvis du ikke har dykkercertifikat, er det muligt at tage det ombord. Skipper er PADI-instruktør, så det er muligt at tage PADI-certifikaterne:

*Open Water,
*Advanced Open Water,
*Rescue Diver,
*Master Scuba Diver 
*Divemaster

Og det kan varmt anbefales! Jeg har selv taget mine certifikater ombord på andre både og det er på alle måder den mest ideelle oplevelse, føler jeg.

De helt store fordele ved at tage certifikaterne ombord, er at det foregår under tropiske himmelstrøg i smukke omgivelser og i dejlig varmt vand. Derudover vil man typisk kun være et par elever ad gangen, hvilket betyder at jeg kan være mere opmærksom og nærværende – hvilket især kan være rart, hvis man fx. er nervøs. Og sidst men ikke mindst, så er det fedt at man lige fra starten kan vedligeholde sine nyerhvervede skills og stadig har sin instruktør ved hånden 24/7.

Når man har sit certifikat, kan man begynde at udforske livet under overfladen. Alle fundives vil være en del af evt dykkerbidrag.

Du skal selv medbringe: snorkel, maske, finner og dragt, da det er vigtigt at dit udstyr passer til dig. Det er dog også rigtig rart at have sit eget dykkerur, så det anbefaler vi kraftigt.

Her kan du se en lille forsmag på hvordan en dykkertur kan se ud – dette er fra en dykkerferie i Egypten 2013.